Så kom vi igang.

Min første kamp stod mod Malteac og Arsenal der hidtil havde skrabet 3 point sammen i 5 kampe, så jeg var fortrøstningsfuld forud for hvad der lignede en blød start på turneringen. Jeg skulle dog få større problemer end jeg havde forventet.

Jeg starter ganske vidst bedst og dominere kampen ret overbevisende, men nogle nævneværdige chancer skaber jeg ikke i første halvleg, hvorimod min modstander på to kontraer skaber misser et par halvstore tilbud. Anden halvleg starter i samme rille og min modstander er i starten af halvegen utroligt tæt på at score et meget tilfældigt mål. Som kampen skrider frem mærker jeg frustrationen komme op i mig, og jeg bliver mere og mere febrilsk efter at bryde spillet hurtigt og få scoret, hvilket efterlader en del rum offensivt til min modstander. Med 20 minutter tilbage kommer forløsningen dog så. Efter endnu en gang at have brudt spillet på min modstanders banehalvdel får Defoe fat i bolden midtfor, sender bolden lidt ud til højre i banen hvor Lennon kommer stormende og får skabt sig en én mod én situation mod backen, som han trækker lidt til højre for og ind i feltet hvor han resolut sparker den ind i det korte hjørne.

Herefter forløber kampen sig fuldstændig på mine præmisser og eftersom min modstander er nødt til at skubbe sit hold frem for at fremtvinge en udligning, bliver der tilpas meget plads den anden vej til, at jeg straffer ham på kontraer. Rester af kampen går slag i slag med en masse kontra angreb til mig og da dommeren fløjter kampen af står der 5-0 til Tottenham på måltavlen.

Tottenham-Arsenal 5-0

1-0 Lennon '70
2-0 Lennon '74
3-0 Defoe '81
4-0 Bale '85
5-0 Bale '90

Oven på en god åbning var jeg fyldt med selvtillid inden det var tid til hvad der måske ender med at være en regulær topkamp mod MNK_10. Han havde efter 2 kampe med sit Chelsea hold maksimum point så jeg var forberedt på en svær kamp.

Kampen starter noget tættere end sæsonpremieren, men jeg føler dog at jeg har godt styr på begivenhederne selvom, at jeg må lade min modstander have bolden i større dele af tiden. Jeg får skabt mig et par pæne chancer og formår at holde min modstander fra fadet, men det er først en halv time inde i kampen, at der for alvor sker ting og sager. Som en tro kopi af 1-0 målet fra premierekampen, spiller van der Vaart bolden i dybden til Lennon der trækker ud på ydersiden af Ashley Cole og sparker bolden koldt og hårdt i det korte hjørne hvor Cech ikke kan nå ud. Herefter føler jeg at jeg får et godt tag på kampen og der går heller ikke mere end 7 minutter før, at Defoe prikker bolden udenom en fremstormende Cech og Lennon prikker bolden ind i det tomme bur. Jeg dominere herfra næsten hele resten af kampen i et kvarter inde i 2. halvleg slår Bale de sidste søm i Chelsea kisten og gør det til 3-0. Resten af kampen kampen forløber med en række store afbrændere fra undertegnede inden at Lampard scorer et trøstemål kort før dommerens sidste fløjt.

Chelsea-Tottenham 1-3

0-1 Lennon '32
0-2 Lennon '39
0-3 Bale '61
1-3 Lampard '90

2 kampe, 2 sejre. En perfekt resultatmæssig start på sæsonen og rent spillemæssigt peger pilen også i den rigtige retning, omend der var lidt problemer m.h.t. chanceskabning i første kamp. En start der lover godt for sæsonen og den forhåbentlig kommende oprykning.

Stay classy DFL.