DFL Champions League
Deltagere i DFL Champions League
Placering fra sidst gennemførte sæson i hovedturneringen er gældende
Superligaen: 1., 2. & 3. plads
1. division: 1. & 2. plads i hver pulje
2. division: 1. plads i hver pulje
3. division: 1. plads i hver pulje
Pokalvinder
I alt 16 kvalificerede som fordeles i 4 grupper.
Tilmelding
I ugen op til hovedturneringens tilmeldingsfrist kontaktes de 16 kvalificerede på privat besked og spørges om de ønsker at deltage i DFL Champions League i den kommende sæson.
For at deltage i turneringen skal man samtidig være aktiv i hovedturneringen, så pladsen bortfalder igen hvis den kvalificerede ikke får tilmeldt sig i tide.
Tilmeldingsfrist til DFL Champions League er samtidig med hovedturneringens (torsdag kl. 20.00)
Reserver:
Hvis en af de kvalificerede ikke ønsker at deltage i turneringen går pladsen til den næste i rækken, altså fx. Superligaens nr. 4 hvis det er en person fra den række som ikke vil deltage og 3. divisions 2. plads hvis det er fra den division.
Hvis Pokalvinderen ikke ønsker at deltage (eller allerede er kvalificeret via hovedturneringen) går pladsen til 2. pladsen. Ønsker denne person heller ikke at deltage (eller allerede er kvalificeret via hovedturneringen) går pladsen til den næstkommende i Superligaen
Reserverne bliver spurgt torsdag aften og har indtil fredag kl. 20.00 til at melde tilbage. Sker det ikke, eller ønsker de ikke at medvirke, vil den næste på listen blive spurgt og her er deadline lørdag kl. 20.00. Er der ikke fundet en deltager på dette tidspunkt kører turneringen alligevel, men bare med en deltager mindre.
Seedning
De 16 deltagere fordeles i 4 grupper
Superligaens 3 kvalificerede samt pokalvinderen seedes nr. 1 i hver pulje efter lodtrækning
1. divisions 4 kvalificerede seedes nr. 2 i hver pulje efter lodtrækning
2. divisions 4 kvalificerede seedes nr. 3 i hver pulje efter lodtrækning
3. divisions 4 kvalificerede seedes nr. 4 i hver pulje efter lodtrækning
Gruppeinddelingen laves efter alle deltagere er fundet og senest søndag.
I slutspillets 1. runde (kvartfinaler) seedes gruppevinderne bedst og skal derfor møde en 2. plads. Herefter er det lodtrækning.
Gruppespil
Der spilles 2 gange mod hver modstander, dvs. 6 kampe i alt
Gruppespillet forløber over 2 uger fordelt på 2 runder fra mandag - søndag
I hver runde skal der spilles mod de 3 andre hold i gruppen og man aftaler selv kamptidspunkt med sine modstandere over privat besked her på siden. Lykkes det ikke få aftalt en tid, vil turneringsledelsen dømme sejren til den der umiddelbart er mest fleksibel og har gjort mest for at få kampen afviklet.
Efter kampen er spillet skal begge parter indsende resultat via link i kampprogrammet.
Målscore vil ikke have indflydelse på stillingen i gruppen. Ender flere deltagere på samme pointantal vil deres placering blive afgjort i en enkelt playoff kamp.
Playoff kampe vil ligge i en runde efter gruppespillet (mandag-onsdag)
Slutspil:
De to bedste går videre fra gruppespillet til kvartfinalerne
Vinderne af grupperne skal møde en 2'er fra en anden gruppe
Hver runde i slutspillet følger de normale runder i hovedturneringen. Dvs. kvartfinale er torsdag-søndag og semifinale er mandag - onsdag. Finalen spilles torsdag - søndag. Man planlægger selv indbyrdes kamptidspunkter.
Der spilles bedst af 2 kampe, hhv både ude og hjemme som tæller på samme måde som vi kender det fra virkeligheden hvor udebane mål også er afgørende ved mållighed. Ender det i samlet uafgjort (inklusiv udebanemål) spilles der, som i pokalturneringen, med Golden Goal - dvs. at den der scorer det første mål i en ny kamp er vinderen.
Resultatet skal indsendes som samlet score, dvs. at ender kampene 1-3 og 4-2 (5-5) skal den med fleste udebanemål vinde med 1 overskydende mål - altså 5-6. Det samme gør sig gældende ved afgørelse i Golden Goal (som vi kender fra Pokalturneringen)
I finalen spilles kun 1 kamp
Tidslinje for DFL Champions League (ift. hovedturneringen)
Runde 1-2: 1. gruppespil (14. - 20. maj)
Runde 3-4: 2. gruppespil (21. - 27. maj)
Runde 5: Playoff kampe ved pointlighed (28. - 30. maj)
Runde 6: Kvartfinaler (31. - 3. juni)
Runde 7: Semifinaler (4. - 6. juni)
Runde 8: Finale (7. - 10. juni)
Regler
Der benyttes samme hold som i hovedturneringen
Hvis en person trækker sig fra turneringen vil det koste en straf på minus 2 point i hovedturneringen
Hvis en person ikke gør et minimum for at afvikle en kamp vil det koste en straf på minus 1 point i hovedturneringen
Hastigheden på kampene skal være hurtig
Man skal være ven på PSN med sin modstander og kampen skal gennemføres med online hold
Man er selv ansvarlig for at finde kamptidspunkt med sin modstandere
Runderne skal følges 100% og man må ikke gå uden om kampprogrammet
Ved problemer kontates supporten som normalt
DanskFIFALiga forbeholder sig retten til at ændre regler, turneringsstruktur og deltagerkrav løbende fra sæson til sæson
